Opslag

Viser opslag fra maj, 2009

Mini på matriklen

Billede
Der er indsneget sig en mini netbook hos mig. Kunne ikke modstå fristelsen længere. Den er simpelhent praktisk og er i mine øjne kun et supplement til min alm. bærbare. Der har og er stadig lidt "røre i andedammen" på mit job om hvorvidt det er tilladt at bruge deres pc til surfing, så jeg fandt det meget belejligt at der var tilbud på sådan en lille sag. Den fungerer næsten på lige fod med en anden pc, dog er der ikke cd-rom drev i. Det smarte er at nu kan jeg opdatere min blog døgnet rundt for den er så lille at den er til at have med overalt.

En ulden affære men kun foroven..

Billede
for denne halsedisse er blevet færdig. Jeg tror egentlig ikke jeg har haft beskrevet/ fortalt om den og i så tilfælde så undskyld gentagelsen. Min underbo - (en ældre dame) hendes datter havde vist hende en halsedisse hun kunne tænke sig, men ikke med snoninger og plys som der ellers var på den, så jeg kom med flere forslag og det endte med en drops model. Dog i en forkortet udgave da den skal kunne bruges under jakken. Den er strikket på pinde som opskriften foreskriver og i samme garn, dog er der kun brugt 96 g, da jeg havde to ngl grå tilbage jeg ikke kunne finde et formål med umiddelbart! Hmm mærkeligt? Nå men den blev altså afleveret til underboen idag og der var meget begejstring i stemmen, hun mente den ville falde i smag. Det får jeg så først af vide i september når datteren bliver 42. Jeg er selv blevet lun på den men skal jeg lave en til mig selv, ja så skal den sandelig være "original" i størrelsen da den er helt vild lækker. Ja den ser s.. noget skæv ud på sidste

1. gentagelse

Billede
Så blev den anden påfugl færdig. (oprindelig den første) Det holdt lidt hårdt hvad garn angår, næsten 300g og hvis ikke jeg havde undladt at strikke nogle af gentagelserne, ja så havde der ikke været garn nok. Garnet har jeg haft liggende i lidt over 1 år, så chancerne for at supplere med bare et enkelt ngl havde været nok (helt sikkert) umuligt. Det er meget svært at fotografere farverne så der ydes retfærdighed, så det må i have tilgode. Sjalet er blevet mindre som jeg også ønskede. Det er strikket på p. 3.5 og strikket i LANG bébé color, superwash - ren ny uld.

En mørkhåret bankede på

Billede
Vel at mærke postbudet. Det var min pakke fra Garn.dk og overrasket var jeg, sikken service. Bestilte igår kl.13:53 - ordrebekræftelse kom kl.15:42 og idag kl. 13:45 kom pakken. Nu er der ingen undskyldning for ikke at strikke de fine duge på p. 1,25 og 1,5mm øj de er meget tynde de pinde. Eller er der alligevel en undskyldning eller to, måske tre? Ja for jeg lurede lidt på hvad for nogle garner drops har på udsalg i maj, og jeg faldt over disse to trøjer som jeg fik garn til for næsten ingen penge. Alaska i en lysbrun nuance for 14,- kr pr. ngl. til drops nr. 109-3. Og Merino ekstra fine i hvid for 20,- kr pr. ngl. drops nr.111-34. Desuden har jeg bestilt mørkebrun Eskimo til 13kr,- kr pr. ngl til model nr.109-8. Den har jeg længe gerne ville strikke, og da der nu var tilbud på garnet slog jeg til. Nu skal det så bare strikkes og jeg vil gå igang når alt det jeg har gang i er færdigt. Det har vel nok været en skøn dag. (prøvede at få linkene til opskrifterne til at virke, men i hav

Han kom forbi mig idag..

Billede
Altså postmand Per eller hans kone. Jeg har bestilt lidt hos Fandango . Det blev til de nye korte fingerhandskepinde på blot 10 cm fra knitpro og koblingsstykkerne. Det er utroligt hvad der fremstilles så "os knitpicks/pro" fanatikerne kan blive tilfredsstillet. Jeg er helt klart knitpro/ picks fan og helst af træserien. Jeg købte også 3 ngl drops alpaca, da underboen har bestilt en halsedisse til datterens fødselsdag i september (hun bliver 42 år) og jeg hjælper gerne hvis jeg kan. Desuden har jeg bestilt addi rundpinde i meget små str. 1,25 - 1 1/2 og 2 i alle længder da de skal bruges når jeg engang får taget mig sammen (læs - får tid) til Sonja Rasmussen´s bøger. Garnet haves, men uden pindene kommer jeg nok ikke langt. Desuden har jeg også bestilt strømpepinde i samme størrelser, et garnkort og strømpegarn. Jeg glæder mig til næste gang postmand Per kommer forbi (forhåbentlig om nogle dage)

Lune fødder - til vinter.

Billede
De første strømper i 47 er færdige, nåede dog ikke at få taget et billede af dem inden de blev bortført. Det næste par er også snart at se en ende på. Denne gang har jeg slået begge to op på strømpepindene og strikker så lidt på begge, jeg måtte nemlig konstatere at jeg ikke fik de andre helt lige lange trods samme antal omgange. Desuden syntes jeg det er meget hyggeligt at strikke på denne måde. Jeg har hørt om 2 at a time sock osv, men jeg hygger mig på denne måde. Jeg har også gang i et enkelt par sokker til moi, de strikkes i Zauberball, det nye hit blandt strømpegarn, jeg er noget forbeholden da det snor sig noget, måske det skal bruget til noget andet for det er ellers lækkert og farverne er flotte. Farverne gengives desværre ikke så godt på billedet her.

Samlingen er komplet

Billede
Ja her taler jeg om te. Jeg har købt samtlige jubilæumsdåser fra KUSMI + en juledåse. De er lidt nostalgiske at se på og teén er bedre end netto´s billigeste (syntes jeg) Jeg fandt dem flere steder på nettet og der er f...... til prisforskel på dem. De svinger fra 157,- pr stk til 225,- pr stk. Jeg er pt. teelsker og mit hjerte er tabt for KUSMI´ s grøn te med mandel, øj den er lækker (ups mundvandet løber ) :-) Jeg har for en periode fået nok af kaffe, en enkelt kop og jeg er ved at ørle, desuden syntes jeg ikke jeg har så meget mave"stress" mere. Måske det er et tegn om for meget kaffe? Har du endnu ikke smagt den lækre te, så skulle du unde dig selv en smagsprøve, de sælges helt ned til 25g for 32,- Vil du se mere så kig her