søndag den 4. marts 2012

Det er sommer det er sol og det er søndag...

nå sommer er det nu ikke, men vejret er så flot. Jeg bliver i helt godt humør af det.
Det er nu noget tid siden jeg har "været her", men jeg har prøvet at følge med "derude". Jeg arbejder som en hest og strikkeriet går yderst sløvt for sig, men sådan er det at have fast job + vikarjob. Troede egentlig ikke at jeg ville være så glad for det, men det er jeg overraskende nok.
Jeg er for noget tid siden blevet færdig med en hygge-vams-trøje-jakke-ting. Den er (syntes jeg) ej for køn men dejlig varm. Den bliver bestemt ikke luftet andet end herhjemme, men det var også hele tiden meningen med den.


FAKTA.

Design: Drops.
Garn: Løve Garn - Symfoni 100% Merinould.
Fra lager: Ja :-)
Anvendt: Ca. 14 nøgler a´50g. Der blev en rest i overskud.
Farve: Pink-lilla-blå meleret.
Købt hos: Strikkestedet for nogle år siden.
Pinde: 6mm Knit Pro Rosewood.
Str: Xl.
Jeg har allerede brugt den en del, både åben og med en lukkepind. Den er dejlig varm på kolde aftener.

Selvom jeg arbejder en del har jeg dog haft tid til at snuse rundt på nettet.
Det er blevet til flg. indkøb.

Fra BC Garn har jeg købt 3 farvekort( ej vist på billedet.) Jeg er tilhænger af at kunne se farverne rigtigt før et evt. køb. + 2 Addi Swing hæklenåle i str. 3 og 3 1/2mm. De bliver spændende at afprøve (engang med tiden) :-)
Fra Ho´strik kom der opskrifter på Susanne af Ellen Holm, SuperKarlas poncho og Sjal i dominotern begge af Karen Noe som nu sælger sine opskrifter uden garn.
Fra Sommerfuglen strikkekittet Afrodite fra Kastaniestrik. Jeg skulle ind og købe en fødselsdagsgave til en af pigerne jeg er i fødselsdagsklub med og mente jeg havde fortjent en lille gave selv.

Derudover har jeg disse to liggende som også skal på pindene (når jeg er færdig med den nuværende liste) Garnet er Geilsk bomuld og lammeuld. Meget lækkert at føle på og farverne er så flotte. Nu kan listen for igangværende projekter godt skrumpe - Meget hurtigt. :-)


Nu vil jeg hoppe over i sofaén, pleje resterne af min forkølelse som jeg har været nedlagt af et par dage, strikke og se film.
Hav en dejlig søndag i det skønne vejr.

fredag den 27. januar 2012

Lidt nyt.

Her bliver ikke strikket meget pt. Jeg har fået et ekstra job så udover min faste stilling er jeg også tilkaldevikar ved siden af. Det trækker en del ned på strikkefronten. :-( Jeg har dog fået en bolero færdig

Den har ligget i kurven halvfærdig siden i sommers. Nu fik jeg mig taget sammen til at få den klar til denne sommer. Jeg håber mønstret træder tydeligere frem når den er blevet vasket.


FAKTA.

Design: Drops.
Garn: Drops Cotton Viscose & Drops Kid-Silk.
Anvendt: 300g Cotton Viscose & 75g Kid-Silk.
Farve: nr.19 Mørkegrå & nr.10 Grå.
Købt hos: Anita garn.
Pinde: 4,5mm & 4mm til kanten - Knit Pro.
Str: Xl.

Lidt ny inspiration kan alle bruge og som mange andre har jeg erhvervet disse bøger.
De er blevet gemmenlæst på kryds og tværs og jeg må ærligt indrømme at bogen Naturlig Strik ikke helt er mig. Der er en enkelt eller to modeller i som jeg måske kunne fristes til at lave.

På pindene er der iøjeblikket er lace tørklæde/sjal fra Monika Eckert - Padua. Ellen som har internetsiden Strikkegarnet har doneret garnet hvis jeg ville strikke det igennem og hvem vil ikke gerne det, spør´ jeg bare? :-)
Nu vil jeg hoppe over i sofaen og strikke lidt.

Rigtig god weekend til jer alle.

onsdag den 28. december 2011

Det er vist på tide..

med et indlæg.

Jeg har ikke været flittig med indlæg længe. Der har også været pauser i kommentarerne. Det kan forklares ganske enkelt. Jeg har ikke haft noget at fremvise og computeren har ikke været så flittig tændt.

Det er nu heller ikke fordi jeg kan fremvise alverden, men det giver samtidig anledning til at ønske alle der måtte læse med et rigtig godt nytår.

I småtingsafdelingen er der gledet et halstørklæde af pindene.
Det er strikket på bestilling for en kollega.



Fakta.

Design: Princess lace wrap (ligger gratis på nettet)
Garn: Drops Alpaca.
Anvendt: 148g. = ca. 3 ngl.
Farve: 4050 - Lyslilla.
Købt hos: Anita.
Pinde: 3.5 mm knit pro rundpind.
Str: 162 x 35 cm.

Mønstret er dejlig nemt og man bestemmer selv hvor stort eller lille det skal være.


En hundetrøje til en chihuahua er også blevet færdig men jeg har endnu ikke noget billede af hende med den på. Så det må vente til en anden god gang.

Endnu et tørklæde er færdigt. Det er til ejeren af chihuahua´en. Hun er så sød at sælge mit overskud af strikkede ting på sit arbejde. Som tak får hun et tørklæde i de flotteste farver jeg længe har set.



Fakta.

Design: Windsbraut trinidad af Monika Eckert.
Garn: Filigran håndfarvet.
Anvendt: 60g.
Farve: Festival.
Købt hos: Ellen.
Pinde: 3.75 mm Addi lace.
Str: stort nok. :-)

Jeg er blevet svært glad for Filigran. Det er så blødt og lækkert og de håndfarvede er endnu mere flotte end de ensfarvede. Billedet yder ikke farverne retfærdighed, de er mere skarpe og lidt neon-agtige i dagslys.
Jeg er igang med endnu et windsbraut men i Drops lace og på en større pind. Jeg glæder mig meget til at se det endelige resultat på et tidspunkt. For jeg har gang i så mange ting at jeg er længe om at få færdiggjort et projekt. Har tænkt om det skulle være mit nytårs løfte til mig selv. At færdiggøre et projekt førend et nyt startes, men jeg er ved at flække af grin for jeg ved den ikke holder - ihertfald ikke her. :-)

Til sidst vil jeg bare ønske jer alle et RIGTIG GODT NYTÅR. Pas på jer selv derude.

lørdag den 22. oktober 2011

En grim ælling..

kan blive til en flot svane.

Dette uvaskede tørklæde havde ikke mange chancer for at overleve. Jeg syntes det var grimt og skuffende. (og ja, jeg ved godt at mønstret først kommer til sin ret når det bliver vasket, sådan er det jo generelt med mønsterstrik)Efter en tur i håndvasken kom det til at blive den flotteste hvide svane.

Da det nu er ufarvet garn jeg har strikket af, ja som kom svanen til at se sådan ud efter farvebadet. (meget dårlig farvegengivelse, den hedder Ocean og er fra Dylon til håndvask)

Det er et tørklæde jeg i den grad er blevet glad for og bestemt skal strikke igen.

FAKTA:

Design: Windsbraut Trinidad af Monika Eckert.
Garn: Atelier Zitron Filigran.
Anvendt: 56g. Ligger i bundter á 100g.
Farve: Ufarvet.
Købt hos: Ellen.
Pinde: 3.5 mm + 4mm til aflukning.
Str: ? Passer rundt om min hals, hvilket er det vigtigeste. :-)

fredag den 16. september 2011

Jeg er ....

håbløs bagud med at læse de mange, mange indlæg der er postet fra jer derude.
Tilgengæld er jeg blevet færdig med et enkelt strikkeprojekt. Et sjal (mon det overrasker nogen?)
Jeg har været så optaget af mit nye job at jeg ikke har haft tændt pc´eren. Det er meget spændende da der sker noget mere end i mit tidligere job, samtidig ved jeg at det i sidste ende er de samme ting jeg udfører, men det tilfredsstillere mig mere.

Tilbage til sjalet.
Det har ikke trukket tænder ud, men er meget spændende at lave da der hele tiden sker noget.
Det er i kniplingestrik og jeg syntes vældig godt om resultatet.

Fakta.
Design: BC Garn. Udgivet i hæfte i Hendes Verden nr. 33 - 2009.
Garn: Karen Noe Japonica Rainbow.
Fra lager: Delvist ja. Det har været til salg på salgsbloggen men er trukket tilbage.
Anvendt: 165g.
Farve: Rubinrød
Købt hos: ?
Pinde nr: 4 mm.
Str:210 x 97 cm.

Jeg har garn nok til en model mere, dog bare en enkelt rapport mindre, men det ville blive rigeligt stort alligevel, så jeg tror det er det dét ender med. Farverne passer li´ med det sidste billede. Så smukt, lækkert og blødt.


Jeg har faktisk gang i et magen til i Rheuma Thermal Wolle og det bliver mindst ligeså flot, blødt og lækkert. Det skal dog være færdigt før det vil blive vist frem her. Jeg kæmper pt. videre med mit strikketøj. Rigtig god weekend til jer alle.

torsdag den 25. august 2011

Når nu

jeg ikke kan fremvise noget færdigstrik, så vil jeg da vise hvad jeg har bagt til strikkecafeén jeg skal til i aften.

Jeg har bagt/lavet mini cupcakes med icing og marcipan pynt.

Det er kun 3.gang jeg prøver at lave disse meget populære kager, så mon ikke de er til at spise? Der er ihvertald blevet så mange at både naboen, overboen og overboen´s nabo har fået 12 stykker hver. Og så er der stadig så mange at man skulle tro det var hæren der var bagt kager til.

Og hvorfor kan jeg så ikke fremvise noget strik? Joo, det går godt nok trægt med at få strikket og jeg syntes ellers jeg har gang i flere spændende ting, men åbenbart ikke til at få det færdigt. Det kommer nu nok før eller siden. :-)
I må alle have en rigtig god aften "derude".

onsdag den 27. juli 2011

Sådan kan..

det også gå.
Min tour trøje har desværre stået på standby ligesom alt andet strik og hækling siden mit sidste indlæg. Havde så travlt med at strikke på tour trøjen ( og fik da også strikket hele 2 ngl. op) at mit håndled protesterede en del. Derfor har det haft en hvilepause. (ikke med min gode vilje, vel at mærke.) Og hvad har jeg så fået tiden til at gå med? Joo... jeg har prøvet at smug hækle uden det bedste resultat. Jeg har søgt nyt job og jeg har sagt op. Jo når man ikke kan strikke sker der det at man får tænkt efter i "knoppen". Om det er godt eller skidt må tiden vise. Jeg glæder mig.
Rigtig god sommer til jer alle derude.