Opslag

Viser opslag fra marts, 2014

Hvor stærke knit pro karbonz er

fik jeg at mærke igår. Jeg skulle prøve nyt arbejdstøj og havde i den forbindelse pakket en strømpe jeg ville strikke på med i en lille plastikpose. Jeg skulle efterfølgende til et møde. Da det blir min tur til tøjrummet bliver jeg klemt imellem dørkarmen min plastikpose med strikketøj og tillidskvinden som er "dørmand" så ikke rummet blir overfyldt. Min ene karbonz pind vælger at stikke af. Flugtvejen er således gemmen min nye jakke med foer (snøft) gennem min bellavest, langærmet t-shirt og mine bukser og sidder så fast i låret. Herefter må det have set sjovt ud. Jeg brøler et " av for hel...." humper hen til bordet og får hevet pinden ud. Der kom en masse undskyldninger og forklaringer og vittigheder ang mine pinde. Jeg fik et hul str 2 1/2mm i låret, dybte 4-5mm = jeg overlever. Jeg må herefter konstatere at knit pro karbonz er meget stærke.

Cecilia igen..

Billede
Endnu en cirkelbluse er færdig. Jeg er vild med modellen og det er stadig ikke den sidste jeg har strikket. FAKTA. Design: Feminin cirkelbluse af Lene H. Samsø Garn: Katia air lux 70% viskose & 30% uld. Fra lager: Nej ikke i denne omgang. Anvendt: Kommer senere. Farve: fv66 / petrolgrøn m. sort Købt hos: På håndarbejdsmesse i januar 14 Pinde: Knit pro symfoni 4 1/2mm + 5 1/2mm til aflukning i ribkanten. Str: S/M.

Total ubeskrivelig

Billede
er denne model når den hænger på bøjlen, på ser det noget anderledes ud. Et stykke strik der absolut ingen udfordring er i men en hurtig strikket og varm model. FAKTA. Design: Ponchobluse af Jytte Slente. Garn: Hjertegarn fine highland wool. Fra lager: jo da. Anvendt: 209g. (Det er 40g. nøgler) Farve: 100 / råhvid. Købt hos: Lene for en del tid siden. Pinde: Knit pro symfoni 3 & 3,5mm. 4,5 til aflukning i kanten forneden og på ærmer. Str: Medium.

Blog-træf

Billede
Var der igår hos Violykke. Et meget flot arbejde lå bag. Det tror jeg alle vil være enig med mig i. Der var kaffe, te, boller med div. tilbehør og tærte som smagte fantastisk. En goodie bag stod klar på hver stol og sofabordet var overfyldt med nummerede pakker. Vi fik præsenteret os, snakket og strikket og indimellem tog vi en lille glassten hvor et nummer på undersiden viste hvilken pakke på bordet vi var så heldige at få. Det var rart at få sat ansigt og hilse på de kreative mennesker der deltog. Alle kom med super godt humør. Jeg var træt men meget glad og fyldt med en masse dejlige indtryk i bilen hjem. Faldt da også tidligt i søvn :-) 1. billede er indholdet i goodie bag'en. 2. billede er gaverne fra sofabordet. ( bogen krydret strik har jeg byttet med Kirsten fra maskebal som i løbet af næste uge vil få en bog af mig.) Tak til jer alle for en hyggelig dag.