onsdag den 6. maj 2009

Han kom forbi mig idag..


Altså postmand Per eller hans kone. Jeg har bestilt lidt hos Fandango. Det blev til de nye korte fingerhandskepinde på blot 10 cm fra knitpro og koblingsstykkerne. Det er utroligt hvad der fremstilles så "os knitpicks/pro" fanatikerne kan blive tilfredsstillet. Jeg er helt klart knitpro/ picks fan og helst af træserien. Jeg købte også 3 ngl drops alpaca, da underboen har bestilt en halsedisse til datterens fødselsdag i september (hun bliver 42 år) og jeg hjælper gerne hvis jeg kan.

Desuden har jeg bestilt addi rundpinde i meget små str. 1,25 - 1 1/2 og 2 i alle længder da de skal bruges når jeg engang får taget mig sammen (læs - får tid) til Sonja Rasmussen´s bøger. Garnet haves, men uden pindene kommer jeg nok ikke langt. Desuden har jeg også bestilt strømpepinde i samme størrelser, et garnkort og strømpegarn. Jeg glæder mig til næste gang postmand Per kommer forbi (forhåbentlig om nogle dage)

7 kommentarer:

Tine sagde ...

Super lækre ting du har købt.
Jeg har også strikket det tørklæde, i nøjagtigt samme farve.
Det bliver meget smukt.
Og jeg er, som dig, også knit pro fan. Hvad gjorde man før? :-)

Irene sagde ...

Fandango er en dejlig butik - de har så mange lækre ting, og i øjeblikket har de udsalg i hvert fald i den fysiske butik her i Århus. Skønne ting du har købt.

Helle : sagde ...

Hej Pia

Hvad er koblingsstykker for noget, dem har jeg ikke set før eller hørt om ??? Jeg må være bag ud, har eller også selv Knit-pro sættet. Dejlige ting du har købt.

Lavendel sagde ...

Lige lidt reklame I kan købe KnitPro hos mig - ret billigt, synes jeg selv...mange hilsner Lone www.lavendelgarden.dk

Pia sagde ...

Hej Helle. Jamen koblingsstykkerne bruges til at forbinde to wire eks. 60 cm wire + koblingsstykke + 40 cm wire = en rundpind på 100 cm hvis man ikke lige har en 100 cm wire liggende. Og hvis man sidder med et sjal som tilsidst bliver meget stort kan du lave 150cm wire´en længere med koblingsstykkerne, ret smart syntes jeg.

Strikkeheksen sagde ...

Så blev jeg også lidt klogere - skønne ting, du har fået der, kan godt forstå du ser frem til endnu et besøg fra posten ;-)

Pia sagde ...

Hej Tine. Ja hvad gjorde vi før knitpicks/pro ? Alle som sværger til knit picks/pro har det som om det altid har eksisteret og kan dårlig nok huske tiden før. Jeg glæder mig til at få lavet tørklædet fra fandango og garnet er MUMS, ej sidste gang jeg handler det.