mandag den 16. december 2013

Dette er nok

årets sidste indlæg.
Jeg er ikke helt sikker på om jeg når at blive færdig med mere end en enkelt ærmevest til.
Den som jeg fremviste i forrige indlæg blev alt for stor hvilket jeg vist nok bemærkede. Den blev "knappet af" og forsøgt trevlet op uden det store held. Den endte sine dage i skraldespanden!
Den nye hvide er bedre - meget bedre. Dog kunne jeg godt tænke mig at forkanterne blev strikket med samtidig. Det er så et forsøg jeg prøver på den røde.
Sidst men ikke mindst strømper (big surprise) er der hele 3par af. En forsinket fødselsdagsgave til en meget sød, varm og gæstfri kvinde. Du ved selv hvem du er :-)

FAKTA
Design: Bella ærmevest af Lene H. Samsøe.
Garn: Drops babyalpaca silk.
Fra lager: Ja jeg er så stolt og pudser glorien - det er vel jul....
Anvendt: 216g + knapper af tin. Vægt 21g.
Farve: 100/ natur.
Købt hos: ?
Pinde:  Knit pro karbonz 2,5mm & 3mm.
Str: Medium.
Ændringer: Jo da. Hele bærestykket er strikket på p.2,5mm og ikke kun de 5 første pinde som opskrift siger.

torsdag den 5. december 2013

Nr.1248

Er nu i hus. Det er en gave og jeg er mægtig glad over at eje dette lækre sæt.
Som man kan læse så er der kun kommet 200 sæt til DK. Jeg har ladet mig fortælle det har været populært og hurtigt udsolgt. Hvad mon Knit pro's næste lancering bliver?

mandag den 25. november 2013

Helt vild med

bella ærmevest er jeg.
Så vild at jeg har gang i hele 3 af slagsen.
Den første jeg lavede i Tussah silke skal pilles op ved lejlighed. Den er desværre alt for stor i bærestykket hvor imod resten af vesten passer fint.
Så på den hvide er bærestykket strikket på p.2 1/2mm og den røde er også på mindre pind. Når bærestykket er færdigt skiftes der til p.3mm. Håber det kommer til at passe bedre.
Garnet er Drops babyalpaca silk og mums hvor blir det dejlig blødt og nu det snart er jul så regner jeg med at den røde skal bruges til julefrokosten..
Hav en dejlig mandag derude.

tirsdag den 19. november 2013

Bella ærmevest

Er blevet færdig.
Modellen er så sød og meget nem men garnet har gjort det knap så sjovt at strikke den.
Derfor har jeg endnu 2 stk på pindene i hhv babyalpaca silk og lace merino. Den sidste er jeg nok mest spændt på.

FAKTA.
Design: Bella ærmevest af Lene H. Samsøe.
Garn: Bc garn Tussah tweed.
Fra lager: Hmm det har kun ligget siden i sommer hvor Ho strik havde udsalg.
Anvendt: 165g.
Farve: tt25/ mørkebrun.
Købt hos: Ho strik.
Pinde: Knit pro karbonz fast rundpind 2 1/2mm og Knit pro karbonz 3mm.
Str: Medium men den er blevet lidt stor i bærestykket da garnet er meget uelastisk og ikke trækker sig sammen.
Beklager den mørke og ringe billedkvalitet. Jeg prøver ved lejlighed at få taget et bedre.

søndag den 10. november 2013

Småting....

er blevet færdige.
Bl.a  flere par strømper.
Her er et enkelt par til hver af os. (Kæresten og jeg) strikket i garn fra Lana Grossa og Inka 100.
Pulsvarmere, et med perler, mønster er hentet fra bogen Grønlanske pulsvarmere af Aviaaja Kleist Burkal. Et andet par er fra Du store alpakka og det sidste par er også fra Norge. Det har huseret i blogland det sidste stykke tid. Pulsvarmerne er strikket i Mayflower alpakka, Sandnes mini alpakka og 2 tråde Qoperfina fra Canard.
Sidst men ikke mindst så er værktøjet jo det halve af glæden. Jeg er blevet svært glad for Karbonz pindene fra Knit Pro. Så det er nok ikke underligt at et sæt med pindespidser fra 3 - 6 nu er at finde i min samling.
Lige nu strikker jeg på 2 Bella ærmeveste. Den ene i Tussah tweed, det er hårdt for mine fingre så den skal bare overståes. Kender du til garnet og ved du hvordan det arter sig hører jeg gerne om det. Har overvejet at vaske det inden jeg strikker med det næste gang for selvfølgelig er der købt rigeligt af det for noget tid siden (tilbud).

lørdag den 12. oktober 2013

Lulu rilletrøje.

Der er blevet en Lulu rilletrøje færdig. Den er strikket som en prøve i Nepal fra Drops inden jeg kastede mig ud i originalgarnet. Den er nu blevet ok og bruges som lun trøje på mit arbejde.
Design: Lene Holme Samsøe.
Garn: Nepal fra Drops.
Fra lager: ja så absolut.
Anvendt: 622g.
Farve: 7139/ grågrøn.
Købt hos: Anita garn og strik for en 2-3år siden.
Pinde: Knit pro cubic 4,5mm. Måtte 1/2nr ned for at ramme strikkefastheden.
Str: Medium.
Den skal strikkes igen. En dejlig nem og ligetil model og original garnet er indkøbt.

søndag den 15. september 2013

Et projekt mere

Er gledet af pindene.
Det hele kongerige, strikket til kærestens lillebrors vennepar.
De vidste det ikke og glade var de da de fik overrakt pakken med tæppet i.

FAKTA.
Design: øhh. Men det er oversat af Marianne fra Markno.
Garn: Drops Fabel.
Fra lager: Nej ikke alt. Noget er fra det jeg lavede tidligere i år og jeg var så heldig at få de sidste ngl i samme indfarvning.
Anvendt: 307g.
Farve: 100/ råhvid.
Købt hos: Anita garn og strik.
Pinde: 4mm knit pro symfoni rundpind.

Det er nr 3 af dette tæppe jeg har lavet og næste gang bliver det nok en model fra Gepard garn. Det er bygget op på samme måde bare med andet mønster.

mandag den 2. september 2013

Mere nyt.

Der er lidt mere færdigt.
Et Camomille sjal er også afsluttet.
Det er et projekt jeg hverken elsker eller hader. Men hvorfor så lave det når der er så meget andet jeg kunne bruge min strikketid på? Ja det kan jeg ikke svare på. Sådan er det bare. Der er stadig en Camomille mere på pindene. He,he.
Derudover er der et par strømper til hver af os (kæresten og jeg) færdige. Farverne er altså bare så klare og smukke.

FAKTA.
Design: Camomille af Helga Isager.
Garn: Nz lammeuld fra Filcolana & Drops lace.
Fra lager: Nej det er indkøbt til projektet for længe siden.
Anvendt: 108g N. Z & 124g Lace.
Farve: NZ fv.120/rød & Lace fv. 3620/rød.
Købt hos:?
Pinde: Knit pro symfoni 3,5mm + 3mm & 3,5m hæklenål.

FAKTA.
Design: alm. ribstrikkede og Mojo look a like.
Garn: Mayflower Divine.
Fra lager: Nej.
Anvendt: Hhv 71 & 77g.
Farve: fv.7003/ blå og grønne nuancer.
Købt hos: Bella broderi og hobby.
Pinde: Knit pro karbonz 2 1/2mm.

torsdag den 29. august 2013

Lidt nyt

fra mig og her sker da lidt.
Noget blir' trevlet op, noget er røget på et bål i ren arrigskab og noget er blevet færdigt.
Færdigt er dette sjal.

FAKTA.
Design: Pretty as a peacock by Jae Koscierzynski.
Garn: Drops baby merino.
Fra lager: Ja.
Anvendt: 314g.
Farve: Fv.15/ lys syren.
Købt hos:?
Pinde: Addi lace 3,5mm & 3,5mm hæklenål.

Det har været godt og vel 2 år undervejs så det er vist en ufo der er færdig.

onsdag den 26. juni 2013

Og strømper

er der også flere af. 3par har i nogen tid været færdig dog med undtagelse af en hæftning. Det er nu bragt iorden og strømperne er klar til brug.
2af dem er til kæresten, endnu engang og de hvide i midten er mine.
Jeg har lavet en aftale med mig selv om at hver gang der ryger 1par af pindene til kæresten skal det næste par være til mig. På den måde kan jeg måske få øget min egen sokkebestand som ikke er større end max. 5 par.
Pigetrøjen har også fået knapper isat. Nu mangler bare mit mærke i den og babytæppet fra et tidligere indlæg og så må jeg se at få det sendt afsted.
Endnu et babytæppe skal på pindene. Ej til mig men til kærestens lillebrors ven og samtidig prøver jeg at få nogle af de projekter som er på div pinde færdige. Ja,ja det er en gammel sang men før eller siden må det lykkes.

mandag den 24. juni 2013

Det er igen noget tid siden

at jeg har skrevet her på bloggen.
Nu er der så et sjal færdigt. Det er til en nu pensioneret kollega. Jeg vil med sjalet fortælle hende at jeg nød at arbejde sammen med hende og vil savne hende som kollega.
FAKTA:
Design: sjal i kniplingestrik fra BC garn.
Garn: Drops Lace.
Fra lager: Jeps.
Anvendt: 94g.
Farve: 4400 - Lilla.
Pinde: Knit pro cubic 4.0mm og hæklenål nr 3.5mm.
Str: Meget stort.

Nu skal jeg så have pakket det pænt ind og vil aflevere det i løbet af ugen.

mandag den 13. maj 2013

Det jeg kæmpede med

var denne pigetrøje.
Modellen er ganske sød, der er intet der. Det er garnet der var noget l...
Det er Geilsk 3trd bomuld/uld og jeg syntes det er og var hårdt for mine fingre.
Garnet er en gave fra en fødselsdagsgruppe jeg engang var med i. Det vakte ikke stor jubel for det var ikke et ønske og farven ikke mig. Men desværre havde giveren ikke sørget for at det kunne byttes og ligesiden har det været en torn i mine øjne.
Nu ikke mere surt fra mig.
Den skal sendes samme sted hen hvor babytæppet fra forrige indlæg skal hen. Der er nemlig en lille pige i huset og hun skal ikke glemmes. Trøjen mangler lige at få knapper isat men dem skal jeg lige på jagt efter.
Hvis jeg når det vil jeg gerne strikke 2 bamser (filcolanas) en til pigen og en til den kommende baby. Garnet er købt, sølle 3 ngl Fabel strømpegarn.

FAKTA.
Design: Smådrops nr. 22-16.
Garn: Geilsk 3trd uld/bomuld.
Fra lager: Nej.
Anvendt: 118g.
Farve: C11 - lys syren.
Købt hos: Garnet er modtaget som en gave.
Pinde: 2 1/2 & 3mm Addi lace rundpinde & 3mm knit pro str.pinde.

Hverken værre eller bedre så har jeg 2 x 10 ngl liggende til 2 Geildk modeller. Jeg tvivler på garnet nogensinde vil blive strikket.

lørdag den 11. maj 2013

Kender du det?

Man sidder og kæmper med et stykke strik man egentlig ikke gider.
Sådan et har jeg gang i og jeg er næsten færdig med ærmerne og mangler så kun bærestykket. Nu gør jeg det færdigt men overvejer om jeg har lyst til at strikke i DET garn igen. Det er jo trods alt halvdelen af glæden ved at strikke.
Nå men mere om det når den er færdig.

Et royalt babysvøb er færdigt.
Det er til kærestens ven og hans kone som venter nr.2
FAKTA.
Design: øhh.. det er oversat af Marianne Knorborg.
Garn: Drops fabel.
Fra lager: Nej.
Anvendt: 319g.
Farve: 100 natur hvid.
Købt hos: Anita garn og strik.
Pinde: Knit pro cubic 4mm rundpind.

mandag den 29. april 2013

Dejlig luksus

er bleve færdigt.
Padua tørklædet er mere blevet et stort sjal.
Det blev en kort overgang tiltænkt en kollega men niks! Det er mit uanset hvad. Det er et meget lækkert garn at strikke i og bestemt et der kommer i mine hænder igen.

FAkta.
Design: Windsbraut padua af Monika Eckert.
Garn: Canard Qoperfina.
Fra lager: niks og det er jeg ikke engang ked af.  :-)
Farve: Hickory = en mellembrun.
Anvendt: 59g.
Pinde: Knit pro rosewood 3 1/2 mm.

Der er også kommet 2par strømper af pindene. Denne gang i neon fra Lana Grossa. De er en str.43 mere er der vist ikke at fortælle om dem. Det er kun gentagelser fra forrige strømpe indlæg.

lørdag den 16. marts 2013

Syntes lige...

jeg vil vise et (selvfølgelig) nyopstartet projekt.
Det er et Padua tørklæde til jeg selv.
Ikke fordi jeg ikke har noget igang jeg kunne prøve at færdiggøre men garnet lokkede altså!
Det er Qoperfina fra Canard. Det indeholder 50% babyalpaca, 48% pima bomuld og 2% kobber. Farven jeg strikker i hedder Hickory. Det løber ca 304m pr. 25g. Så det bliver et tyndt og luftigt et af slagsen og mums hvor er det blødt. Prøv det selv hvis ikke du allerede kender det og jeg er sikker på du vil sige det samme.

tirsdag den 26. februar 2013

Lidt nyt igen.

Så blev der endnu 2 par sokker færdige. Der er vist ingen grund til en faktaboks.

Desuden er der på bestilling strikket et Padua tørklæde. Modtageren har selv valgt farven ud fra hvad der var på mit lager.
Design: Windsbraut Padua af Monika Eckert.
Garn: Atelier Zitron Filigran ufarvet.
Anvendt:? Lidt over 100g. Har ikke nået at få det vejet.
Farve: farvet m. Dylon til håndvask.
Købt hos: Ellen.
Pinde: Addi lace 3,5mm. 4,5mm t.afluk.
Str: Ej målt men det er et meget stort tørklæde.
Det blev afleveret igår og jeg håber modtageren bliver rigtig glad for det.

Pt. prøver jeg at få færdiggjort nogle af de mange projekter jeg har liggende sideløbende med et forsøg jeg har påtaget mig. Om det lykkes ved jeg endnu ikke. Vi får at se.

torsdag den 17. januar 2013

Sok amok

Er hvad der sker. Strømper er bare så nemt et projekt. Der er lige røget 3par mere af pindene.
Fakta.
Par nr. 1
Design: alm. ribstrikkede strømper.
Garn: Drops fabel og sort rest af hhv froelich og løve baby & hosegarn.
Fra lager: Nej til fabel. Ja til de sorte rester.
Farve: Fabel 905p og sorte rester.
Anvendt: 52g fabel og 20g rester. I alt 72g.
Pinde: Knit pro karbonz 2 1/2 mm.
Str: 43 med de sædvanlige ændringer.

Par i midten.
Design: alm. ribstrikkede strømper.
Garn: Hjertegarn jaquard strømpegarn.
Fra lager: Ja.
Anvendt: 68 g.
Farve: 8399.
Pinde: Knit pro karbonz 2 1/2 mm.
Str: 43 m. ændringer.

Par nr.3.
Design: alm. ribstrikkede strømper.
Garn: Hjerte sock 4.
Fra lager: Nej, desværre.
Anvendt: 66 g.
Farve: 7770 militærgrøn.
Pinde: Knit pro karbonz 2 1/2 mm.
Str: 43 m. ændringer som vanlig.

Der er stadig strømer på pindene og de vil være det et stykke tid endnu for nu har jeg sat mig i hovedet at nedbringe/strikke al strømpegarn jeg har op. Om det kommer til at holde må tiden vise for der er garn til ca. 50 par endnu.