torsdag den 22. januar 2009

Luksus ankommet

Hvem ringede på mens jeg var i bad?....Posten!
Mine længe ventede bogpakke fra Sommerfuglen ankom, og den blev nærmest flået op, som når et barn pakker gaver ud juleaften. Det var en utrolig lækker indpakning. Først er hver bog pakket fint ind i silkepapir og bagefter pakket sammen, og i en nystrøget pose og i bølgepap. Ja de bøger kan vist tåle posten´s til tider hårhændede håndtering af pakker. Den ene bog er Pam Allen´s Scarf style og den anden er Meg Swansen´s A gathering of lace.
Jeg har kun skimtet dem igennem ganske kort, for jeg arbejder på næstsidste diagram af påfuglen, og indtil jeg får færdiggjort nogle af mine igangværende projekter, ja så må gennemlæsning af nye ideér vente.( jeg skulle nødig slå op til mere pt) :-)

Nu vil jeg tilbage til påfuglen og senere i aften vil jeg glæde mig til håndboldkampen mellem danmark og norge, uhh hvem mon vinder?

5 kommentarer:

Tine sagde ...

Jeg er imponeret over at du kan lade være med at kigge i bøgerne!
Hvis det var mig havde jeg kastet mig over dem. ;-)

Puttenings sagde ...

Tillykke med dine fine bøger, og sikke da en rygrad som Tine skriver! Jeg havde heller ikke kunne holde mig i skindet. :o)

Ha' en dejlig weekend.

Pia sagde ...

Hej Tine og Puttenings.

Jeg er også virkelig fristet, men så snart jeg ser nye ideér, glemmer jeg lidt det jeg har gang i. Så niks, bøgerne må forblive "lidt" lukkede endnu...
Ps. sig det ikke til nogen, men jeg har også lige fået Knitted lace of Estonia hjem, skøn bog som varmt kan anbefales til dem som elsker lace. :-)

Karin Grøn sagde ...

Sikke en selvjustits. Jeg synes godt nok du er viljefast. Lækkert med pænt indpakkede ting, men -- selvfølgelig skal den komme midt i man er i bad- når man som du skriver har ventet længe, men det vigtigste er at du har fået den. Tillykke med den.

LiseStrik sagde ...

Hej Pia
Endelig fandt jeg linket til den hjemmeside hvor man kan købe trædimsen til fremvisning af sokker. Link:
http://www.high-lowwhorldropspindle.co.uk/
God fornøjelse med dem.
KH Lise