Dette er nok

årets sidste indlæg.
Jeg er ikke helt sikker på om jeg når at blive færdig med mere end en enkelt ærmevest til.
Den som jeg fremviste i forrige indlæg blev alt for stor hvilket jeg vist nok bemærkede. Den blev "knappet af" og forsøgt trevlet op uden det store held. Den endte sine dage i skraldespanden!
Den nye hvide er bedre - meget bedre. Dog kunne jeg godt tænke mig at forkanterne blev strikket med samtidig. Det er så et forsøg jeg prøver på den røde.
Sidst men ikke mindst strømper (big surprise) er der hele 3par af. En forsinket fødselsdagsgave til en meget sød, varm og gæstfri kvinde. Du ved selv hvem du er :-)

FAKTA
Design: Bella ærmevest af Lene H. Samsøe.
Garn: Drops babyalpaca silk.
Fra lager: Ja jeg er så stolt og pudser glorien - det er vel jul....
Anvendt: 216g + knapper af tin. Vægt 21g.
Farve: 100/ natur.
Købt hos: ?
Pinde:  Knit pro karbonz 2,5mm & 3mm.
Str: Medium.
Ændringer: Jo da. Hele bærestykket er strikket på p.2,5mm og ikke kun de 5 første pinde som opskrift siger.

Kommentarer

  1. Lene Holme Samsøe laver bare sådan nogle søde modeller - og den vest du har strikket er bestemt en af dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mona Elisabeth.
      Ja hun laver nogle gode og fine ting.
      Glædelig jul og godt nytår til dig.

      Slet
  2. Superflot vest, Pia.
    Jeg er vældig imponeret over, at du kan strikke med p 2,5.
    Mine arme og fingre kramper helt vildt.
    Har du fundet opskriften på dine fine sokker på Ravelry, og i så fald hvad hedder de? Tak.
    Glædelig jul og godt nytår.
    Zette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Zette.
      Ja jeg er jo imponeret over i andre kan strikke på pind 6 og opefter. Det kan mine hænder ikke klare. Jo mindre pind jo bedre.
      Strømperne er fra alt om håndarbejdes strikkemagasin nr 10/2012 og hedder strømper i rib og rillemønster.
      Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og dine.

      Slet
  3. Hvor er den bare yndig - din fine vest.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kisser.
      Mange tak. Den er næsten for fin ifht mit andet hverdagstøj.

      Slet
  4. Den er helt fantastisk din Bella, jeg får helt lyst til at starte på en!
    Super seje sokker :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten.
      Det syntes jeg du skal. Den er så nem og fantastisk fin.
      Tak mht strømperne.

      Slet
  5. Uh - jeg blev lige bange for, at det var det sidste indlæg for altid! Men så pudsede jeg brillerne.....
    Hvor er vesten fin! Strømperne er også bare skønne. Strømper er altid skønne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha nej. Jeg er nok ikke den flittigeste blogger men ikke at skulle skrive flere indlæg ligger mig nu fjernt.

      Slet
  6. Du er da blevet helt vild med den sokkemodel, men de ser altså også lækre fluffy og bløde ud :-) Ærgerligt, at du ligefrem måtte smide i skraldespanden! Den nye hvide er blevet superfin :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene.
      Mange tak. De er virkelig min yndlingsmodel og sidder som skabt til mine fødder.
      Skraldespanden så så tom ud så noget måtte i den. :-)

      Slet
  7. Den vest er også bare skøn :-) de sokker er bare for søde og sjove ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Synd at jeg først nu opdager Lenes fine modeller.

      Slet
  8. Den er bare så sød den vest! Og sokkerne........jeg tror altså at sådan en anti-sokkestrikker som mig, bliver nød til at prøve. Rigtig god jul og godt nytår {;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Antisokkestrikker ha,ha. Ja jeg taler varmt for at du må prøve denne model. Rigtig god jul til dig og dine også.

      Slet
  9. Flotte og lækre sager du har strikket!

    SvarSlet
  10. Altså de sokker er jeg vild med, de ser skønne ud.
    Vesten er smuk, sikke et flot arbejde. Synd du måtte smide den anden ud. Denne er virkelig fin.

    SvarSlet
  11. Vesten er så fin. Jeg kan godt forstå at du er godt tilfreds.. Meget smukt mønster.

    Glædelig jul.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Lidt har også ret.

Sidste 2020 projekt

En Mojo