lørdag den 27. juni 2009

Sig din mening.


Jeg har fået hæklet denne pude færdig, men syntes den mangler lidt. Jeg tænkte en blomst i midten i den grønne farve eller i cerise. Men jeg ved ikke helt. Hvad syntes du ?

Bagsiden er helt grøn, den skal der ikke gøres noget ved. Garnet er blend/tendens fra hjertegarn og der er brugt 100g i hver farve. Det grønne var noget som lå i restekurven.

fredag den 26. juni 2009

Hp løve garn har valgt at lade flere af deres garner udgå, og så skal der jo hamstres lidt. Disse farver kom med mig hjem i rå mængder. Opera 100% ekstra fin merino og Symfoni 100% merino. Jeg har købt så der skulle være nok til lidt trøjer og lette bluser. Jeg har efterhånden garn nok til at fodre med :-) Og nu holder Drops juli udsalg på flere af deres garner..igen! Altså man fristes da også hele tiden. Jeg har igen lovet at lave et projekt for en anden, denne gang en drenge trøje med snoninger i str 4 år. Der er heldigvis ingen frist, men da han er 3 så skal jeg nok ikke trække den for lang tid. Samtidig strikker jeg on and off på en trøje i Karisma til mig selv, og jeg ved ikke helt hvad jeg skal syntes om den, jeg tager stilling til det når den engang er færdig.
Jeg har flere projekter jeg gerne vil slå op til, men prøver at stå fast på at nu skal noget strik være færdig før et nyt strik påbegyndes. Uhh..det er altså lidt svært.

torsdag den 11. juni 2009

Gevinst..

Jeg har vundet et gavekort på 300,- kr til Ingelise shop for deltagelse i kreativ strik´s smiley testpanel. Nu kommer så bare ? på hvad for noget garn jeg ønsker at købe, for ærlig talt så er det ikke deres garner jeg har mest erfaring med.

Endnu et sjal er færdigt, en dropsmodel igen - 108-8. Det er 3. gang jeg strikker det og jeg har et magen til i gråt uldgarn på bestilling.

Jeg må tilstå at det er strikket i garn jeg ellers ikke gør brug af. 55% polyamid & 45% akryl. Garnet er noget jeg har fået fra en tidligere kollega, og det er da ganske velegnet til lette sjaler. Det løber 425m pr. 50g. Det er strikket for en kollega, som får det i aften.