mandag den 16. december 2013

Dette er nok

årets sidste indlæg.
Jeg er ikke helt sikker på om jeg når at blive færdig med mere end en enkelt ærmevest til.
Den som jeg fremviste i forrige indlæg blev alt for stor hvilket jeg vist nok bemærkede. Den blev "knappet af" og forsøgt trevlet op uden det store held. Den endte sine dage i skraldespanden!
Den nye hvide er bedre - meget bedre. Dog kunne jeg godt tænke mig at forkanterne blev strikket med samtidig. Det er så et forsøg jeg prøver på den røde.
Sidst men ikke mindst strømper (big surprise) er der hele 3par af. En forsinket fødselsdagsgave til en meget sød, varm og gæstfri kvinde. Du ved selv hvem du er :-)

FAKTA
Design: Bella ærmevest af Lene H. Samsøe.
Garn: Drops babyalpaca silk.
Fra lager: Ja jeg er så stolt og pudser glorien - det er vel jul....
Anvendt: 216g + knapper af tin. Vægt 21g.
Farve: 100/ natur.
Købt hos: ?
Pinde:  Knit pro karbonz 2,5mm & 3mm.
Str: Medium.
Ændringer: Jo da. Hele bærestykket er strikket på p.2,5mm og ikke kun de 5 første pinde som opskrift siger.

torsdag den 5. december 2013

Nr.1248

Er nu i hus. Det er en gave og jeg er mægtig glad over at eje dette lækre sæt.
Som man kan læse så er der kun kommet 200 sæt til DK. Jeg har ladet mig fortælle det har været populært og hurtigt udsolgt. Hvad mon Knit pro's næste lancering bliver?