fredag den 4. december 2009

Gaver, færdige projekter og lidt nyt.

Idag kom postbudet med en del. Da jeg skulle gå og mødte ham i døren, så han helt lettet ud. Jeg kunne endelig befri ham for det han slæbte på.
I "gaver på vandring" kom i dag en pakke fra Bettina. Den indeholdt en meget sød filtet taske i friske farver, en yndig nålepude, lidt selvforkælelse i form af en ansigtsmaske, en chokolademand, og et fint julekort. Jeg er meget glad for det altsammen og jeg har allerede besluttet at tasken skal bruges som strikketaske, for det er den stor nok til. Og sjovt nok har jeg selv opskriften på den fine nålepude liggende men aldrig selv fået taget mig sammen til at lave en. (jeg har nemlig ingen nålepude) TUSINDE TAK BETTINA. Det var en dejlig pakke at få.

D. 1 december meldte jeg mig til en hurtig omgang gave på vandring. Denne gang kun én gave. Jeg meldte mig til hos Kirsten og idag kom den sandelig også.

Den gemte på to hekse, en skrubbe handske og et meget flot kort. Jeg har igennem flere år brugt ligenøjagtig sådan en handske når jeg bader, det er altså værd at prøve hvis du endnu ikke selv har prøvet dem. TUSINDE TAK TIL DIG OGSÅ KIRSTEN.

I mit forrige indlæg fortalte jeg om en børnevest, som var færdig. Den er (formentlig) efter den go´e gamle opskrift på baby undertrøjer i rib. Men nem, strikket i 2 trd. trunte merino fra hjertegarn. Strikket i str. 4 år og forbruget er 200g. taget fra lageret.

Sokker i uld, bambus og polyamid/nylon og endnu en hals i riller er færdig. Jeg er rigtig glad for "halsen", den er nem at have med at gøre og den luner godt på ryg, bryst og hals og den fylder meget lidt under jakken.

Så strikkes der i Delight fra Drops. Jeg er (igen) igang med en hals i riller. Farverne er utrolig flotte, jeg fanger dem dog ikke helt på billedet, men wow. Dog er det lidt som hjertegarns kunstgarn lidt tyndt hist og pist og nogle steder ikke spundet godt nok.

Mon ikke det går alligevel. Jeg glæder mig ihvertfald til at se det færdige resultat. God weekend til alle.

tirsdag den 1. december 2009

Gaver på vandring.

Gaver på vandring.
Nu er det jo juletid, så jeg sender en gave på vandring - reglerne er simple.
Den første, der kommenterer, vinder. Dog skal skal man selv sætte en gave på vandring på egen blog.
Ingen gaver er for små and let the game begin
Se her