fredag den 27. november 2009

Ugler i mosen.. ?

Eller skulle jeg sige på hovedet. :-)
Indimellem alt det andet jeg har gang i har jeg fået strikket 3 huer med ugler.
Den første (som ligger bagerst) er strikket 100% efter opskriften og den jeg mindst kan li´.
Nr. 2 som ligger øverst er ligesom jeg ønsker en hue skal være. Der er lavet flere ændringer undervejs.
Der er kun syet knapper på hveranden ugle, for jeg er ikke vild med overpyntede ting.
Den i midten er strikket til min far, han så min og ville da også gerne have en. Den er strikket i Drops merino extra fine og der er gået 80g til den og endnu en ændring er at ribkanten er forlænget til det dobbelte.
Opskriften er herfra
Han var ikke interesseret i øjne på uglerne.. :-) Tror han syntes det ville blive en tand for tøset..

Derudover har jeg fået en børnevest, et par sokker og endnu en hals færdig.. Jo jo jeg får skam noget fra hånden, dog mest småting, min trøje ligger stadig i kurven og vil ikke springe op i mine hænder.. Det kommer nok....en dag.

fredag den 6. november 2009

Nu med billeder.

Så fik jeg taget lidt billeder..
De to øverste er af min nye jakke. Den er som skrevet tidligere i 70 % uld, 10 % cashmere og 20 % polyester. Den er kantet med læder og knapperne er også betrukket med læder. Uhh hvor jeg glæder mig til VINTER. :-) (til orientering kan jeg oplyse at den er købt hos Andersen frakker)

Så har jeg begået endnu to tørklæde/sjal´er. Det grønne er strikket i Zauberball fv. gebrannte mandeln og Exclusive alpaca fra hjertegarn.

Det orange er strikket i Crazy zauberball fv. flussbett og Drops alpaca. Jeg kunne ikke få orange fra hjertegarn, men jeg er rigtig glad for resultatet. Eneste ændring er at på det orange er hjertekanten strikket i zauberball hvor det "normalt" skal strikkes i alpaca, jeg var nemlig bange for at den orange ellers ville dominere alt for meget.

Nu er jeg klar til vinteren´s kommen.