Opslag

En grim ælling..

Billede
kan blive til en flot svane. Dette uvaskede tørklæde havde ikke mange chancer for at overleve. Jeg syntes det var grimt og skuffende. (og ja, jeg ved godt at mønstret først kommer til sin ret når det bliver vasket, sådan er det jo generelt med mønsterstrik)Efter en tur i håndvasken kom det til at blive den flotteste hvide svane. Da det nu er ufarvet garn jeg har strikket af, ja som kom svanen til at se sådan ud efter farvebadet. (meget dårlig farvegengivelse, den hedder Ocean og er fra Dylon til håndvask) Det er et tørklæde jeg i den grad er blevet glad for og bestemt skal strikke igen. FAKTA: Design: Windsbraut Trinidad af Monika Eckert. Garn: Atelier Zitron Filigran. Anvendt: 56g. Ligger i bundter á 100g. Farve: Ufarvet. Købt hos: Ellen . Pinde: 3.5 mm + 4mm til aflukning. Str: ? Passer rundt om min hals, hvilket er det vigtigeste. :-)

Jeg er ....

Billede
håbløs bagud med at læse de mange, mange indlæg der er postet fra jer derude. Tilgengæld er jeg blevet færdig med et enkelt strikkeprojekt. Et sjal (mon det overrasker nogen?) Jeg har været så optaget af mit nye job at jeg ikke har haft tændt pc´eren. Det er meget spændende da der sker noget mere end i mit tidligere job, samtidig ved jeg at det i sidste ende er de samme ting jeg udfører, men det tilfredsstillere mig mere. Tilbage til sjalet. Det har ikke trukket tænder ud, men er meget spændende at lave da der hele tiden sker noget. Det er i kniplingestrik og jeg syntes vældig godt om resultatet. Fakta. Design: BC Garn. Udgivet i hæfte i Hendes Verden nr. 33 - 2009. Garn: Karen Noe Japonica Rainbow. Fra lager: Delvist ja. Det har været til salg på salgsbloggen men er trukket tilbage. Anvendt: 165g. Farve: Rubinrød Købt hos: ? Pinde nr: 4 mm. Str:210 x 97 cm. Jeg har garn nok til en model mere, dog bare en enkelt rapport mindre, men det ville blive rigeligt stort alligevel, så jeg tror...

Når nu

Billede
jeg ikke kan fremvise noget færdigstrik, så vil jeg da vise hvad jeg har bagt til strikkecafeén jeg skal til i aften. Jeg har bagt/lavet mini cupcakes med icing og marcipan pynt. Det er kun 3.gang jeg prøver at lave disse meget populære kager, så mon ikke de er til at spise? Der er ihvertald blevet så mange at både naboen, overboen og overboen´s nabo har fået 12 stykker hver. Og så er der stadig så mange at man skulle tro det var hæren der var bagt kager til. Og hvorfor kan jeg så ikke fremvise noget strik? Joo, det går godt nok trægt med at få strikket og jeg syntes ellers jeg har gang i flere spændende ting, men åbenbart ikke til at få det færdigt. Det kommer nu nok før eller siden. :-) I må alle have en rigtig god aften "derude".

Sådan kan..

det også gå. Min tour trøje har desværre stået på standby ligesom alt andet strik og hækling siden mit sidste indlæg. Havde så travlt med at strikke på tour trøjen ( og fik da også strikket hele 2 ngl. op) at mit håndled protesterede en del. Derfor har det haft en hvilepause. (ikke med min gode vilje, vel at mærke.) Og hvad har jeg så fået tiden til at gå med? Joo... jeg har prøvet at smug hækle uden det bedste resultat. Jeg har søgt nyt job og jeg har sagt op. Jo når man ikke kan strikke sker der det at man får tænkt efter i "knoppen". Om det er godt eller skidt må tiden vise. Jeg glæder mig. Rigtig god sommer til jer alle derude.

Tour trøje.

Billede
Tour de france er i fuld gang og den gule trøje er der kamp om. Jeg gider ikke at kæmpe om den. Dels fordi jeg ikke deltager i TDF, kan ikke cykle så hurtigt som dem (halv dårlig form)er bange for svingene og hader at svede. Så jeg strikker da bare en gul (tour)bluse til jeg selv. Strikkes i gul mayflower alpakka indkøbt for noget tid siden. Jeg beklager at farven overhovedet ikke er gengivet korrekt. Måske farven nærmer sig lidt på nederste billede. Det er en drpos model fra deres nyeste kollektion og den skal nok blive rigtig sød. Garnet derimod er mærkeligt at strikke med, det føles lidt adr´ hvis nogen kender den følelse. Ligesom hvis man strikker alt for tæt og ulden ikke kan udfolde sig rigtigt. Er dog gået fra p.nr 2 1/2 op til 3 1/2mm for at ramme strikkefastheden. Nå men jeg vil tilbage og strikke på min gule tour trøje, ville bare lige vise hvad jeg har gang i. God weekend til alle.

Når det bliver koldt..

Billede
så vil jeg tage min nye sorte trøje på. Modellen er faktisk sød, det er bare rigtig svært at se hulmønstret i bærestykket pga. den er sort. Den er måske så nem at lave at den kunne gå hen og blive lidt kedelig. Jeg har tænkt en del over hvilke knapper der skulle i. Både træ, perlemor, tin og pjattede børneknapper, men det endte nu med denne pink. Jeg syntes det gir´ trøjen et pift og den kan gå til alt - bare man ikke tænker for meget over det. Ha, ha. :-) Fakta: Design: Drops Garn: Drops Alpaca & Drops Kid-silk. Fra lager: Nej, Alpaca´en er købt på gavekort jeg fik til min fødselsdag og kidsilk´en er købt på Drops sidste udsalg. Anvendt: 300g Alpaca og 125g Kid-silk. Farve: Sort. Købt hos: Hhv hos Anita garn & strik og Strikkestedet. Pinde: 4.00mm & 5.00mm Knit pro pinde. Str: Xl. Jeg er igang med en i råhvid og hvor kid-silk´en er erstattet af Drops Lace og Alpaca´en er Drops Babyalpaca. Mums hvor blir´ det blødt.

Reklame igen.

Så har jeg igen kigget i gemmerne og fundet lidt mere jeg ikke får brug for. Kig på min salgsblog og se om der er noget der frister. Derudover er jeg næsten færdig med en trøje strikket i alpaca og kid-silk, begge fra Garnstudio. Syntes jeg manglede en sort trøje og indtil videre har den været ok at strikke. Jeg er også igang med en bolero i cotton viskose og kid-silk også begge Garnstudio-garner. Der er endnu ingen billeder, de kommer når det er færdigt. Jeg ved ikke med jer, men jeg får ikke strikket så meget iøjeblikket. Ting tager tid pt. Rigtig god weekend til alle.