Baby futter færdige

Så blev Mikkel´s baby futter færdige. De måtte valkes to gange for vaskemaskinen i ejendommens fælles vaskeri satte ud i første omgang, og da de langt fra var valket godt nok måtte de jo lige have en tur mere. (i en anden maskine) Nu er de tørret og der er kommet latex under, for han er kun lige begyndt at tage sine første rigtige skridt, så han må gerne stå lidt fast.
Farven på første billede er da helt hen i skoven, de skulle jo gerne se lyseblå ud, nå pyt med det.



2 & 3 billede, gengiver farven 100%. Opskriften er fra Drops baby katalog, et af de nye, husker ikke hvad nr. Han får den i morgen hvor vi mødes, så må jeg se om størrelsen passer. Jeg skylder lige at forklare hvem Mikkel er, han er min kusine´s søn på snart 1 år. Ellers har jeg gang i strømpestrikkeri i str. 47, første sok tog lidt sin tid da den er blevet prøvet x mange undervejs, for at sikre den passer perfekt. Nu har jeg så de antal omgange til fodlængden skrevet ned, så nu kommer det forhåbentlig til at gå en anelse hurtigere.

Kommentarer

  1. De ser bare så søde ud, rigtig drenget !

    SvarSlet
  2. Det er nogle søde babysko til den lille dreng. Fin farve.
    Hvilket garn har du brugt.

    SvarSlet
  3. Hvor er de bare blevet søde.
    Det er utroligt hvor meget de kan krybe :-)
    Godt de store sokker ikke også skal valkes.
    Så skulle du da vist strikke str. 52 :-)

    SvarSlet
  4. Hej Mormorstrik. Jeg har brugt garnstudio´s alpaca 2 tråde og jeg får to par ud af de 100g.

    Tine: ha, ha, kunne ikke lade være med at grine , ja 52 mon det havde været nok? Pyh kunne blive helt svedt ved tanken om flere omgange.

    SvarSlet
  5. Ja, der er sandelig forskel på en str. 47 og så de små babyfutter - hvor er de bare nuttede :-) Kan godt forstå, hvis str. 47 trækker ud ;-)

    SvarSlet
  6. Jeg kan fortælle at futterne passede på en prik og de blev modtaget med glæde for Mikkel havde samme dag taget sine første skridt uden at holde i noget...

    SvarSlet
  7. De futter skal nok gøre lykke hos Mikkel ingen tvivl om det.
    Sokker str 47 er ikke legesager- man bliver aldrig færdig

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Lidt har også ret.

Sidste 2020 projekt

En Mojo