Opslag

Kaprifolie 2.

Billede
Så er den 2. udgave af Kaprifolie også færdig, vasket og spændt ud. Det er stadig et nemt stk. strik bare det er ordentlig garn der bruges. Kvaliteten er denne gang ren luksus uld men selv efter vask er det noget kradsbørstig. Så der skal selvfølgelig et nyt på pindene igen for en blød lækker sag må jeg ha. Lidt kedeligt at gentage fakta så jeg nøjes med det mest relavante. FAKTA. Garn: amanda-m luksus uld. Anvendt: 69g. Farve: 9112/ Blå. Købt hos: amanda-m i Christiansfeldt. Farven passer fint på billedet. Så flot en blå farve.

Kaprifolie - nu vasket mm.

Billede
Så fik jeg vasket blokket skuldersjalet. Opskriften er fra Filcolana og et supernemt stykke strik.  Jeg var ikke mere end 5 dage om det så det er hurtigt ( endelig hurtig til noget) :-) FAKTA Design: Kaprifolie af Karen S. Lauger Garn: Navia uno. Fra lager: Ja da. Anvendt: 84g. Farve: lys grå / fv. 12. Købt hos: ? Pinde: Knir pro karbonz 4mm. Str: Et fint lille skuldersjal, ej stort.

Blackout

Billede
bare i få sekunder. Alt jeg nu vil fortælle er andenhånds fortælling. Jeg kan huske så meget... at jeg stod op natten mellem lørdag og søndag for at drikke lidt vand. Min nygifte mand stod allerede i køkkenet og fik lidt massage på en øm skulder af mig.Herfra husker jeg intet! Var efterflg. på vej i seng da jeg mister bevistheden. Falder og knalder hoved og skulder ind i ovnen på vores glaskeramiske komfur. Alt splintres til mikroskopiske glasstumper. Manden min får et chok, ser kun det hvide i mine øjne men får "vækket" mig, hjulpet mig i seng og resten af natten er en urolig en af slagsen. Næste morgen mødes jeg af et syn som billedet måske antyder lidt. Tusindevis af glasstumper i køkken og entre. Kun baghovedet er ømt og overfladiske sår på den ene skulder fortæller jeg har været på glas"værksted".  Munden knasede også.. Årsag???? ...

Kaprifolie

Billede
af Karen Skriver Lauger. Lagt til fri afbenyttelse på Filcolanas hjemmeside. Et smukt, sødt lille skuldersjal i tre-kvart model/str. Et nemt og hurtigt projekt. Startede på det sidste søndag. Blev færdig med det i fredags. Ej vasket og spændt ud. Det må lige vente nogle dage endnu. Det er strikket i Navia uno og der er brugt lidt over 1 1/2 nøgle.  Selvom jeg selvfølgelig har masser af projekter måtte der endnu en Kaprifolie på pindene. Mere info om begge kommer når det grå er vasket og spændt ud.

Jamen som tiden går.

Billede
Og vi følger bare med. Tørklædet fra sidste indlæg skrider stille og roligt (meget roligt) fremad. Der kom dog lige et andet projekt i vejen. Jeg skulle pludselig bruge et sort enkelt sjal og det skulle sørme gå stærkt. Til hvad tænker i? Jeg tror billederne siger resten.... Jeg er bare rigtig glad.

Prøver om

Billede
strikkelysten kan vækkes med et nyt stykke strik. Det er Soumak tørklæde fra Rowan jeg er gået igang med. Garnet er Rowan fine tweed, købt i Helsinge for noget tid siden. Der skal bruges 29 ngl a 25g. fordelt på 10 farver. Jeg er allerede nu ganske godt tilfreds med arbejdet og håber at slutresultatet er godt for lige nu syntes jeg det er så fedt og sjovt at et nyt er i tankerne. Måske bare i andet garn da det alene i materialer har kostet 841,-kr. Bagsiden er ligeså flot/spændende som forsiden syntes jeg. Nu vil jeg strikke videre inden arbejdet kalder. God søndag til alle.

Hvad laver jeg dog...?

Billede
for strikket gør jeg ikke. Jeg bruger rigtig meget tid på mine nye familiemedlemmer. De er af racen skinny og så er der en enkel skinnybærer, han har pels. De er simpelhent så sociale anlagt og nyder at putte i fleece tæppe og "flade ud". De iv,iv'er og siger muttelyde når man kommer hjem eller med mad. Det er såå hyggeligt at jeg helt glemmer at strikke. Det har kostet på kontoen i indkøb, indrømmet men på blot kort tid har jeg fået så meget igen og det gør mig så glad i låget. De røde øjne hos de mørke skyldes udelukkende blitzen. Den helt hudfarvede har  røde øjne.