Det hele kongerige..
får Prins Christian, når han engang skal overtage efter Kronprins Frederik. Lille Oliver (som endnu ikke er kommet til verdenen) får tæppet, det hele kongerige. Et meget populært tæppe, strikket af mange "derude". Oliver´s mor er min grandkusine og jeg håber meget at begge forældre syntes om det, for sikken arbejde. Pyhh.. bliver helt svedt ved tanken om alle de spidser der er strikket. :-) De ved endnu ikke at jeg har strikket dem et tæppe og overraskelsen får de når vi mødes til en fødselsdag i starten af marts. Tæppet måler lidt mindre end originalen, "kun" 110 x 110 cm, men det er rigeligt stort alligevel. FAKTA. Design: Det hele kongerige oversat af Markno. Garn: Merci fra Filcolana. Fra lager: Nej , det er indkøbt til formålet. Anvendt: 350g. Farve: Råhvid. Købt hos: Anita garn og strik. Pinde: Knit pro symfoni 4mm. Str: 110 cm x 110 cm efter vask.